
Lymphatic line

Billig franchise - smertebehandling & fedtreducering - Nyt i DK
Caribisk distributør af hårprodukter søger agenter
Se mere- Partner muligheder
Væskedrivende, immunstyrkende, udrensende og afgiftende
Lymfesystemet i den menneskelige krop kan sammenlignes med et akvarium med lunkent havvand. Når vandpumpen og filterfunktionen er afstemt efter fiskene og planternes behov, er det vedligeholdte akvarium smukt - men når pumpen eller filtrene tilstoppes og vandet forplumber er det en dyb tragedie. Hele livsgrundlaget forsvinder og fiskene dør. Kroppen kan betragtes som et akvarium, hvor cellerne er afhængige af en stadig tilførsel af iltholdigt blod samt friskt vævsvæske.
Hvad er lymfedrænage
Lymfedrænage er en pulserende "fjerlet" massage. For at opnå en lymfedrivende virkning udføres kreds- og spiralformede håndbevægelser, for at hente væsken op og pumpe den videre. Der holdes en tæt hudkontakt, samtidig med at huden forskydes over det underliggende væv. Drænagen er rytmisk med stigende og aftagende tryk.
En lymfedrænagebehandling er meget afstressende. Den rytmiske, pulserende behandling indvirker på det parasympatiske nervesystem, som er vores afslapningsnervesystem. Når dette nervesystem er i "gode hænder" sender det impulser til hjernen, som nedsætter produktionen af stresshormoner.
Ca. 70% af vores kropsvægt består af væske, der når den påvirkes af rytmiske, pulserende bevægelser, spreder sig som ringe i vandet. Derfor er lymfedrænagens pulserende massage så effektiv.
De klassiske massagegreb og relativt hårde tryk har ingen drænerende virkning på lymfen, idet lymfekarrene er fine. At trykke hårdt på dem er som at trykke på en vandslange, der lukkes for gennemstrømningen.
Her er lymfedrænage godt
· Ødemer/Væskeophobninger
· Dårlig blodcirkulation
· Hudproblemer, herunder akne, idet affaldsstoffer renses ud
· Vævsforfald/alderdomsforandringer i huden
· Fjerne ophobede affaldsstoffer, Detox
· Operationer, før og efter
· Bihule- og pandehule lidelser
· Hovedpine
· Små sprængte blodkar
· Gigtlidelser
· Inflammations tilstande generelt
· Væskeophobning ved menstruation
· Overgangsbesvær/hedeture
· Efter større vægttab
· Følgevirkning af diabetes
· Skinnebenssår
· Immunforsvaret, styrkelse af
· Tilbagevendende infektioner
· Uro/smerter i benene
Man kan selv gøre noget for at bedre lymfens bevægelse ved at:
· Dyrke motion/styrke kredsløbet/blive forpustet
· Spise sundt
· Undgå stres
· Trække vejret med mellemgulvsmusklen, så det er maven, der bevæger sig
· Få frisk luft
· Undgå vanddrivende medicin, hvis det er muligt
· Have den rette kropstemperatur (37 grader), kulde nedsætter lymfens bevægelse
· Børstemassage
· Undgå stramt tøj
· Undgå stimulanser, de gør lymfesystemet dovent
LYMFESYSTEMET
Lymfesystemet er en hel verden for sig, der består af et kæmpe net af forgrenede kar, der gennemstrømmer alle kroppens væv og organer.
Kroppens lymfer filtreres undervejs i lymfekirtlerne. Dem har vi mellem 500 og 1000 af. De er afgørende for styrken af vores immunforsvar. Lymfocytter (hvide blodlegemer) som skal bruges bla, i "kampen" mod virus og bakterier, modnes her. Lymfekirtlerne vokser i størrelse under en sådan "kamp".
En stor opgave for lymfekirtlerne er også, at kunne kende det "gode" fra det "onde", så ikke noget forkert angribes, med eks. allergi og autoimmune sygdomme til følge.
Et godt helbred hænger uløseligt sammen med lymfens evne til at bevæge sig frit.
Med til lymfesystemet hører også: Milt, Brissel, Mandler, Blindtarm, Peyerske Plaques (lymfoid væv ved tyndtarmen)
Lymfesystemet opsamler dagligt ca. 1½ liter lymfe som transporteres op gennem kroppen til halsvenen, hvor det løber tilbage i blodbanerne.
Lymfen siver, den har ingen selvstændig pumpe. Der er passiv tilbageførsel fra de yderste dele af kroppen til venerne ved kravebenet.
Tilbageførslen sker ved kroppens bevægelse, musklernes arbejde, lymfekarrenes egen bevægelse og mellemgulvets bevægelse via åndedrættet. Det er vigtigt for lymfens bevægelse, at åndedrættet foregår med mellemgulvsmusklen. Kulde og varme påvirker også lymfetransporten, idet kulde nedsætter den og varme hæver den. Legemstemperaturen på omkring 37 grader er den mest ideelle.
Symptomer ved ødemer/væskeophobning:
Det tydeligste tegn på nedsat funktion af lymfesystemet er hævelse. Hævelsen ses ikke nødvendigvis med det samme, men udvikles over tid. Der skal samle sig 6 til 7 liter overskydende væske i kroppen, inden man kan påvise ødemer ved et tryk på den hævede område. Når man fjerner fingeren bliver aftrykket stående som en lille fordybning.
Behandling med lymfedrænage:
En lymfedrænagbehandling varer 1½ time. Behandlingen starter altid ved halsen, uanset hvor på kroppen det problem findes, der skal behandles.
Lymfedrænage behandling består som udgangspunkt af et samlet forløb for at "lære" lymfesystemet at arbejde selv, og for at opnå en reel udrensende virkning og en stimulerende effekt på immunforsvarret.
Udgangspunktet er, at der gives 6 til 12 behandlinger. De første 6 gives gerne med to om ugen, de resterende med en om ugen. Der selvfølgelig variationer i behovet for behandlinger.
Udvikling af lymfedrænage
Det er danskeren Dr. Emil Vodder, vi kan takke for udviklingen af lymfedrænage. Han arbejdede med det fra omkring 1930 og sluttede først ved sin død midt i 1980erne. Dr. Vodder arbejdede og forskede i lymfens hemmeligheder, og ved hjælp af sin intuition udviklede han den manuelle lymfedrænage.
Videnskaben har efterfølgende bekræftet hans intuition om, hvordan man mest effektiv drænerer lymfen.
Han arbejdede primært i Tyskland og Frankrig, da Danmark ikke ville anerkende behandlingsformen. I mange Europæiske lande bruges lymfedrænagen på hospitalerne. Det er f.eks. en hel almindelig behandlingsform efter større operationer, for at fremme sårheling og mobilitet.
I Danmark bruges lymfedrænage i begrænset omfang på hospitalerne primært efter operationer, hvor der fjernes/skades lymfeknuder og der efterfølgende opstår et lymfødem, altså primært når skaden er sket.